BRANDHÆMMENDE MØBELSTOF

Der er forskellige kategorier inden for brandsikkerhed. Hos G&M skelner vi primært mellem to forskellige typer: stof som ikke er letantændelige ved kontakt med gløder, og såkaldte "selvslukkende" typer af stof. I de følgende afsnit kan du læse om forskellen på de to.

BS 5852 Part 1, PN-EN 1021-1:2014-12 og DIN 4102-1:1998 B1 er forskellige landes versioner af det der kaldes "cigaret-testen". Dette er fordi testen bruger cigaretter - en af de mest udbredte årsager til brand- som antændelseskilde. Testen er en form for kvalitetskontrol hvor prøver af et stof bringes i kontakt med den glødende cigaret, og resultatet observeres. Hvis ikke der opstår flammer og gløderne ikke spredes til et større område af stoffet, så anses stoffet for at være bestået. Der er altså ikke tale om fuldstændig resistens mod ild, men om hvorvidt stoffet har en risiko for at lede til en større brand.

BS 5852 Part 2, også kaldet tændstik-testen, udføres af det prestigiøse Furniture Industry Research Association (FIRA) i Storbritannien. Denne test involverer både kontakt med en tændstik og flammen fra en gasbrænder. Her er kravene at selvom stoffet antændes ved kontakt med åben flamme, så spredes branden ikke - og branden går ud så snart antændelseskilden fjernes. Disse tekstiler kaldes derfor "selvslukkende", og er designet med henblik på situationer hvor en endnu højere sikkerhedsstandard er nødvendig - f.eks. hoteller, restauranter og andre offentlige faciliteter.